Nyhed

Rallykonkurrence i DcH Fredensborg

Det var min første konkurrence, og det gik rigtig godt. Over al forventning egentlig! Nanna med Buffy sendte en mail rundt til os fra lydighed C-holdet, om vi skulle stille op i Rally, mest bare for sjov og så var Una og jeg med på den. Så viste det sig, at jeg var den eneste, der egentlig kunne den søndag.

Man skulle bruge sit dch-nummer for at kunne oprette en profil på online-tilmelding, og det var besværligt at få! Jeg kunne slet ikke få fat på vores kasserer, pga. det nummer der var oplyst på de gule sider var et gammelt, men jeg fandt hende på Facebook og skrev en besked, og sådan fik jeg det.

Men jeg fik det en dag efter sidste tilmeldingsfrist. Så min kæreste skrev til formanden Lene Bentzen for DcH-Humlebæk, for det kunne jo være at man godt kunne tilmeldes alligevel. Så fik vi at vide at sidste tilmeldingen var lukket før frist pga mange tilmeldinger. Øv. 5 dage efter fik vi en e-mail fra Lene Bentzen, at der nu var plads, så jeg skyndte at blive tilmeldt. Det viste sig så, at Lene havde trukket en af sine egne hunde, for at vi kunne være med. Og det var jeg rigtigt glad for! Tak til Lene!

Så til konkurrence-dagen vågner vi op til regn. Og jeg var vildt nervøs, især da min kærestes forældre lige inviterede sig selv til at komme og kigge, og jeg specifikt havde bedt min egen om at blive væk, så både jeg og hunden kunne koncentrere os.

Men der var banegennemgang og jeg fik spurgt dommeren om alt muligt, fordi godt nok havde vi øvet Rally til lydighed, men vi øvede både uden snor og point, så jeg vidste hverken hvor mange animationer man må lave, og hvor meget man må snakke til den, og det må man alt det man vil. Så det var jo super!

Vi skulle på som nr. 3 og jeg tænkte, at det var super, for så er der ikke vildt mange dufte fra de andre hunde. Og vi kom på, og jeg synes, at tiden inde på banen gik vildt hurtig! Og min hund gad faktisk godt, og det var fedt at vise andre, hvad min hund egentlig kan.

Vi blev trukket 2 point for at kabinhagen to gange kom over vandret, og så 1 point for helhedsindtryk for at hunden gik lidt bagved og hang til tider.

Så det blev til 97/100 point og en pind!

Men det var en god oplevelse, og vi skal helt klart ud til konkurrence igen!