Praktisk info

Praktisk information

Træning

I sommerhalvåret fra april til september trænes på hverdags aftner og i vinterhalvåret fra oktober til marts trænes i weekender. Der trænes hele året på nær i juni og december.

Det forventes at hundefører møder til tiden og bliver til træningen er færdig for hele holdet.

Hunden skal være luftet inden træningsstart. Alle hundefører skal samle hundens efterladenskaber op.

Grundet forsikrings forhold er det kun den person, der er medlem, som kan træne hunde, der kan godt være flere medlemmer tilmeldt til en hund.

Vi optager på nuværende tidspunkt ikke børn/unge under 15 år på hold.

For optagelse på agilityhold skal hunden min. være 1½ år.

Afbud skal altid gives direkte til din træner. Udebliver man uden afbud 5 gange i træk, er man afskrevet af holdet, og pladsen vil blive tilbudt en anden. Vi ser dog helst, at hundeføreren selv kommer og siger fra, når tiden eller lysten ikke længere er til det.

Rengøring

Alle hold skiftes til at sørge for rengøringen i klubhuset. Der tages ca. 15 min. ud af en træningsgang som er ca. 2 gange om året.

Må hunden deltage i træningen

Hunde med bærer af smitsomme sygdomme må ikke deltage i træningen. Såfremt din hund er så uheldig at have påført sig en smitsom sygdom, bedes du meddele dette til din træner, så alle i klubben har mulighed for at tage deres forholdsregler.

Tæver i løbetid er velkommen til træning, på nær i den uge hvor tæven er højløbsk. Du bedes informere holdet inden start, om at din hund er i løbetid, så har ejere med hanhunde en chance for at tage deres forholdsregler.

Kontingent

For medlemmer opkræves kontingent en gang årligt, dette skal være betalt senest 5. januar. Kontingentet skal være indbetalt inden tidsfristen, ellers vil medlemmet blive udmeldt af klubben, og vil komme til at betale indmeldelsesgebyr på ny. Dette kan betyde en unødig ekstra regning.

Vi gør opmærksom på, at der ikke udsendes girokort.

Ved udmeldelse inden årets udløb, tilbagebetales der ikke kontingent.

Forsikring & vaccination

Din hund skal have den lovpligtige ansvarsforsikring for at deltage i træningen. Såfremt du træner på IPO holdet kræves yderligere udvidet ansvarsforsikring.

Hunden skal altid have vaccinationerne i orden for at deltage i træningen.

Arealer

Klubben deler arealer med Spejderne og bue foreningen. Vi har brugsret til arealet foran klubhuset samt den gamle plads bagved folden.

Når buerne ikke benytter arealet bagved klubhuset, må dette også benyttes til hundetræning. Når buerne benytter arealet, sætter de store gule skilte op med ”ingen adgang” Det er vigtigt at overholde disse skilte, da der skydes med bue og pil – derfor ingen adgang på arealet når skiltene er oppe.

Marken på den anden side af vejen er ikke vores, og må ikke benyttes, ej heller til hundeluftning.

Sporarealer

Vi har lejet os til nogle sporarealer. Hvilke arealer vi må benytte, kan du få oplyst af din træner. Vi gør opmærksom på, at sporarealerne ikke må benyttes fra 1. april til 1. oktober.

Der er rygning forbudt på alle sporarealer.



Parkering

Parkering foran klubhuset er tilladt i de dertil indtegnede båse – det er ikke tilladt at parkere langs hegnet eller på græsset. Er parkeringspladsen fyldt, er der gode parkeringspladser langs vejen.

Alkohol politik

Da vi i klubben ikke mener at alkohol og hundetræning hænger samme, har vi besluttet, at indtagelse af alkohol frabedes så længe der trænes eller arbejdes med hund på klubbens arealer. Efter træning er alle selvfølgelig velkommen til at nyde en øl.

Aktiviteter

Klubben holder jævnligt aktiviteter og foredrag for klubbens medlemmer. Kommende aktiviteter annonceres på hjemmesiden og ved opslag i klubhuset.

Betaling til arrangementer skal ske til din træner ved tilmelding.
 
Du kan gratis tilmelde dig klubbens nyhedsbrev på e-mail.



© Danmarks civile Hundeførerforening - Nivå

Til toppen Til startsiden 265603 antal besøgende. Opdateret den 10-05-2010. Powered by FutureDev